U14 stævne i Fredericia 16-11-2014

Ved Grandprix stævnet runde 2 i Fredericia skulle vi møde holdene fra Frederikshavn, Odense og Fredericia. Ved vores første kamp hvor vi mødte Frederikshavn var vi nok ikke helt vågne endnu… vi tabte desværre med 49-27. Vi var godt med i perioder, men vores forsvar var til tider bestemt ikke tæt nok især ved forsvarsrebound situationer fik Frederikshavn alt for ofte returbolden og point. Noget vi internt på holdet brugte vores pause imellem kampene til at diskutere og rette op på … og diskussionen og lidt øvelse under en kurv i hallen skulle vise sig at hjælpe os gevældigt til vores sidste kamp hvor skulle møde Odense. En modstander som “bankede” os i runde 1 med over 20 point og som kunne mønstre flere spillere med en højde på omkring 180cm! Fredericia var modstander nr.2 – et opgør vi vandt suverænt med cifrene 67-14. Til vores sidste kamp mod Odense var vi tændte og vidste godt at det ville blive en svær opgave mod de “høje” spillere. Alle fik besked på at huske at “bokse ud” i forsvaret og det gjorde de så sandelig også! I modsatning til vores møde i runde 1 ca. 3 uger tidligere hvor Odense bare reboundede og scorede under kurven hver gang de var i angreb, så skulle de denne gang kæmpe hårdt for at komme til kurven… det var virkelig sejt at se vores spillere sikre sig en del af rebounds og holde Odense fra de nemme scoringer. Vi holdt virkelig godt med igennem hele kampen og var endda foran flere gange. I 4. periode bølgede kampen også frem og tilbage med 1 eller 2 point men til sidst “trak Odense det længste strå” og vandt opgøret med 2 snævre point. Det var noget af det mest spændende og velspillede kamp vores hold har spillet længe!

Tak til Fredericia for de gode dommere, vores pause imellem kampene (over 3½ timer!) var dog lige lidt for længe…

Lukket for kommentarer.